|
|
Af Jakob Steen Olsen
Photo: Bob Katzenelson
13. januar 2009
Forleden cyklede jeg gennem Vendersgade i det indre København. Godt formummet –
med den strikkede mormorhue trukket ned over pandebenet og halstørklædet viklet
stramt og kradsende rundt om underansigtet. Så det var et rent tilfælde, jeg
registrerede noget som helst i kulden, der knasede under cykeldækkene og bed i
næsetippen.
»Udlejes« stod der på et diskret skilt i vinduet på hjørnet – eller noget i den
stil. I det mindste var der ikke nogen, der »afstod« det rungende tomme
forretningslokale med de døde øjne. »Lokaler afstås« – sådan skrev man i gamle
dage og gør det stadig ind imellem. Det lyder som en eller anden form for
ufrivillig amputation. Skønt der vel i virkeligheden var tale om en sådan i
dette tilfælde:
En amputation. Stedet, der ikke var der mere, var en skønhedsklinik – for mænd.
Ja, jeg indrømmer det gerne: Jeg ved ikke noget bedre end ansigtsbehandlinger,
og har i årevis sammen med andre tøsedrenge dannet fortrop for kommende
generationer af metroseksuelt efterslæb. Hvis jeg har haft råd til det, har jeg
lejlighedsvist forkælet mig selv og fået renset mit skind. Det kan godt være,
tyngdeloven kræver sit og at rynkerne efterhånden snart får mig til at ligne et
gemmeæble fundet inderst i Tut Ankh Amons grav. Når jeg ser mig selv i spejlet
om morgenen, tror jeg altid naivt, at rynkerne da forsvinder igen, når jeg bare
er en smule mindre træt. Men jeg kan i det mindste gøre mit for at holde sammen
på de sørgelige rester. Hvad nytter det, man tager rent tøj på, børster tænder
og renser negle, hvis man samtidig har hudorme, sammenvoksede øjenbryn og grå
vintergrå hud? Nej, vel?
Og en anden ting, der har gjort mig forfalden til denne form for kvalitetstid
med mig selv er lige præcis det afslappende element. Tal ikke til mig, mens det
står på! Jeg mediterer. Lader tankerne flyde, forsøger at få skuldrene fra en
stressende hverdag bare en smule ned. Forsøger at glemme livets krav og al
tankevirksomhed bare for en stund – og det lykkes. Altså lige bortset fra, når
kosmetologens blide kvindehænder forvandler sig til ondskabsfulde katteklør, der
går løs på urenheder og klemmer unævneligt ud af ansigtets inderste gemmer, så
éns højre sok er ved at ryge af.
Men at ligge der og svømme hen i et tyst, hvidmalet lokale, mens stearinlysene
blafrer, varmen breder sig under tæppet. Svagt fornemme den summende trafik, der
fortoner sig et sted i det fjerne. Lytte til afslappende musik, rindende vand,
kvidrende fugle, hviskende vinde, susende bambuskrat eller hvaler i
parringsakten! Og så blive nusset om, rørt ved, dampet, slebet og smurt ind,
renset mentalt og fysisk for urenheder af moderlige hænder. Tilbage til
fostertilstand og puslebordet – undskyld billedet!
Der er omkring 4000 skønhedsklinikker til kvinder i Danmark. Klinikken i
Vendersgade åbnede i begyndelsen af 2008 og så var der også tre udelukkende for
mænd – det køn, som alle længe har spået som det nye, store marked for
skønhedsbehandlinger, nu hvor yngre generationer ufortrødent vedkender sig, at
forfængelighed kan være lige så stor en del af den maskuline syndsregister som
det kvindelige.
Nu var de så kun to igen. Min oase havde tilsyneladende måttet bide i støvet og
dreje nøglen om. Tiderne er hårde. Knuste iværksætterdrømme ligger spredt ud
over byen i krisens kølvand. På skønhedsklinikken i Vendersgade havde man slidt
i det for at gøre lokalerne så behagelige som muligt. Ejeren fortalte selv om
sine forhåbninger med stedet. Det skulle bare lige i gang, så skulle kunderne
forhåbentlig nok komme, selv om hun erkendte, at begyndelsen var lidt svær. Men
nu var det altså slut.
At skønhed er forgængelig ved vi. I disse tider gælder det åbenbart også
skønhedsklinikker. Det er i det hele taget på sin plads at sende venlige tanker
til alle de andre butikker, der er skudt op i byen de seneste år. Små huller i
væggen, hvor foretagsomme drømmere sidder med symaskinen i baglokalet og stolt
har hængt en kollektion af tre kjoler på en bøjlestang i udstillingsvinduet. Det
bliver næppe svært at finde ledige butikslokaler i nærmeste fremtid. Det er
næsten ikke til at holde ud at tænke på.
Og hvad ser jeg så? At skønhedsklinikken bare er flyttet til Kronprinsessegade 26.
Måske skinner solen alligevel et sted oven over de mørke skyer i horisonten?
Til bage til Klinik Tobias
|
|